Bestilling
Et originalt maleri – skabt til dit hjem
Mange af mine bestillinger tager udgangspunkt i et maleri, du allerede har set på hjemmesiden eller på en udstilling. Du kan vælge den stil, du bedst kan lide, og fortælle mig om dine ønsker til farver, størrelse og eventuel indramning. Måske vil du selv stå for indramningen?
Et bestillingsmaleri er aldrig en kopi af et eksisterende maleri. Det bliver altid et nyt maleri, skabt ud fra dine ønsker og mit eget kunstneriske udtryk.
Jeg maler heller ikke efter en fast tidsplan. Nogle malerier bliver færdige hurtigt, mens andre skal have lov til at udvikle sig over længere tid. Jeg stopper, når jeg synes, maleriet er færdigt.
Sådan foregår det
Du vælger stil.
Du vælger farver.
Du vælger størrelse.
Du vælger eventuel indramning.
Visualisering i dit hjem
Send mig et foto af rummet, så kan jeg vise dig, hvordan maleriet kan tage sig ud på din væg, inden du beslutter dig.
Ingen købetvang
Der er ingen købetvang.
Når maleriet er færdigt, ser du det først. Hvis du føler, at jeg ikke har ramt det, du havde håbet på, er du naturligvis ikke forpligtet til at købe det.
Maleriet bliver i så fald mit og kan senere blive vist i galleriet eller solgt til en anden.
Klik på Galleri øverst for at finde mine malerier. 









